Sådan passer du på dine One Piece-kort
Et kort i perfekt stand er værd dobbelt så meget som et med slidte hjørner. Heldigvis er det billigt at passe på dem.
Kort, du spiller med
Brug sleeves, altså plastiklommer til hvert kort. Mange bruger to lag: en tynd, tætsiddende inderst og en almindelig udenpå. Så bliver kortene ikke slidt, når du blander.
De dyre kort
- Toploader: en stiv plastiklomme. Læg først kortet i en tynd sleeve, så det ikke ridses.
- Magnetholder: en tyk holder, der lukker med magneter. Perfekt til at stille et flot kort frem.
Samlingen
En binder med lommer (typisk 9 pr. side) er den nemmeste måde at se sin samling på. Vælg lommer, man stikker kortet ind i fra siden, så det ikke falder ud. Sortér efter sæt, så du kan se, hvad du mangler. Det viser Piratbinder dig også.
Undgå
- Elastikker om bunker: de laver mærker i kanterne.
- Fugt og direkte sol: kortene bøjer og falmer.
- Løse kort i en taske: hjørnerne bliver hvide.